Jeg hopper over, hvis jeg kan… og ellers så kravler jeg. Måske jeg kunne gå uden om?

#Tankemylder fra et Overjeg.

Overspringshandlinger og undskyldninger, det er jeg dælme god til. Men på en eller anden sned hænger det bare ikke sammen med at være blogger. Denne her blog er en overspringshandling på 5. år. Kan du slå den? Jeg er kommet med uhyggelig mange undskyldninger for ikke at skrive på min blog.

Første blo(g)ering
Da jeg første gange hørte ordet blog for 5-6 år siden, rystede jeg på hovedet. Hvem i alverden gad dog bruge tid på at levere viden om sig selv og sit know how, og endnu mere hovedrystende var jeg over at folk på nettet ligefrem gad bruge tid på at læse om bloggernes gøren og laden, igen og igen.
Inderst inde ville jeg bare rigtig gerne selv skrive en blog, som folk gad læse.
Tjek, nu er bloggen skudt i gang. Så den kravlede jeg så kun lidt over… i 5 år.

Anden blo(g)ering
Alle andre end mig så lyset med blogging.
Jeg kunne ganske enkelt ikke gennemskue, hvordan blog universet egentlig hænger sammen før nu. Synes selv jeg er intelligent, men helt ærligt. Så mange mennesker kan vel ikke tage fejl. Blogs er bare fede.

Tredje blo(g)ering
Der er helt sikkert ingen, der gider læse det, jeg skriver (Her springer den lave selvtillid og mit dominerende overjeg i centrum) Skrækken for at folk reelt ikke kan lide det, jeg skriver, blev pludselig til at så kan de nok heller ikke lide mig. . Mit evige jeg-vil-gerne-gøre-det-så-perfekt-fra-starten gen har bremset mig mange gange.

Fjerde blo(g)ering
Jeg kan helt sikkert ikke finde ud af det med trafik, hjemmesideopbygning, indhold, målgruppe. Her var det så bare mit tankespind, der helt tog over. Jeg glemte, at jeg både kan kommunikere, bygge hjemmesider, levere indhold og gud dødme om der ikke også er en målgruppe for mig blog.

Så nu har jeg besluttet at springe alt det indledende over, ud med overspringshandlinger og undskyldninger og på med blog-huen.

Øh næste forhindring
Hvad er det egentlig bloggen skal handle om? Jeg er ikke en af de der kvinder, (her ville jeg rigtig gerne have skrevet pige. Men er på vej mod de 40 år til sommer, så den holder nok ikke) der har besteget bjerge eller siddet på direktørgangen og kørt med albuerne op og ned ad sidemanden. Til gengæld har jeg besteget bjerge i mit ægteskab, i mine børns opdragelse, besteget bjerge som lønmodtager til selvstændig, bjerge i form af flere uddannelser, psykiatriske diagnoser og indlæggelser, albuerne har været på overarbejde i forhold til systemer, til at blive tromlet som menneske, veninde og familiemedlem, og ikke mindst hele tiden have fokus på at komme ud på den anden side….Hele familien, samlet.

Og den vej vil jeg gerne dele med dig.

Jeg er nemlig sikker på at du som læser kan relatere og ligefrem bruge nogle af de tips og tricks jeg har med i ærmerne undervejs. Her kunne jeg have skrevet som enhver positiv tænkende person ville sige- der ligger en gave i den rejse du er på. Den person har helt sikkert ret, jeg leder bare stadig efter gaven, en gang imellem. Og andre gange så nyder jeg livet helt ind i sjælen.

Jeg glæder mig til at lære dig at kende.:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *