Sat Nam Whahe Guru

Overjeg´et har virkelig været ihærdig i dag. Der foregik en kamp mellem os fra tidlig morgen og til langt hen ad eftermiddagen.

Tag ikke til Yoga. Du gider ikke. Du får ondt. Du er træt. Det hjælper alligevel ikke en dyt.
Og sådan fortsatte den indre dialog i godt og vel otte timer.

Af mystiske årsager, ja jeg vælger jo at hænge det på min viljestyrke, kom jeg faktisk af sted.
Det er egentlig ret sjældent jeg overvinder mit overjeg…
Skulderklap til dig, Chris.

Kundalini Yoga, ny slags yoga. Har kun prøvet Hatha, blid, restorativ, Vinyasa, Power og ikke mindst dynamisk yoga, så blev det dagen hvor jeg skulle undres og udfordres med Kundalini.

Shiva2Og hånden på hjertet.

Jeg hader at prøve nye ting af, jeg slet intet aner om. Jeg har jo ikke kontrollen, for fanden.

Trods ihærdige mange timers forsøg på at smidiggøre mit stive skelet- er det faktisk stadig lige slemt, så jeg nogle gange overvejer om jeg i mit tidligere liv har været glutenfri bolledej. Det kan hverken trækkes, vrides eller hives nogen som helst steder. Og møg tørt i øvrigt.

Jeg møder op, bevares. Gør klar, forsøger at bevare et positivt sind, alt imens jeg kæmper med overjeg´ets irriterende kommentarer.
Og det viser sig at en af mine dybt angstprovokerende forestillinger, lige om lidt skal blive til virkelighed.

Vi skal chante…
Messe
Meditere
Ja, kald det hvad du vil, jeg kalder det fællessang.
“Ong Namo Guru Dev Namo”

Og hvis jeg troede det var en stille bøn, tog jeg grueligt fejl. Yoga læreren bragede ud med sine lungers fulde kraft. Her troede jeg, at jeg kunne gemme mig.
Men på en eller anden måde virkede det naturligt. Og jeg fulgte modvilligt med… håbede på at ingen af de andre kunne høre mig. Jeg kunne i hvert fald høre dem. Og der var da én ind imellem, der godt kunne trænge til et kursus i sangteknik.

Men okay, vi var jo ikke samlet for at løfte pegefingre, så jeg måtte lige have overjeg´et sat på plads:
Mig selv, sagde jeg. Giv dig nu hen, giv den gas. Der er alligevel, ingen der kigger.

Men helt ærligt så tror jeg nu nok, at min lærer kiggede. Bare lige for at tjekke at vi alle var med. Og hun lyttede helt sikkert.

I slutningen af timen kommer så den helt store overraskelse. Meditation. Okay, så langt så godt. Det vidste jeg jo. Til gengæld var udfordringen…

Vi skal messe i 10 min.

Du må da have tørret popoén på din gamle mormor og sniffet lidt for meget til lorten.
10 freaking minutter. Hvad tror du selv?

Men hm, jeg er et føjeligt menneske, der har få sociale færdigheder, og her er en af dem, jeg godt kan. Du gør, hvad der bliver sagt af læreren.

Sæt dig godt til rette, bevæg hovedet til venstre og sig: Sat Nam
Bevæg hovedet til højre og sig: Wha He Guru
Bevæg hovedet tilbage til højre og start forfra… Find en god rytme og læg en melodi på. Sådan lidt Thomas Blachman-agtig stil, når han laver hovedjive til musikken i X-faktor.

Du fortsætter i 10 min… Jeg vil råde dig til at få hjælp fra nogle youtube klip her.

Lige så meget modstand jeg havde, lige så meget fnys jeg havde tilovers for at chante, lige så meget måtte jeg bøje mit hoved i ydmyg underkastelse.

Hold kæft, det var fedt.

Grøn koncert, go home.
Overjeg, go home.

Som minutterne gik, blev flere og flere af mine blokeringer både mentalt og fysisk opløst, og til sidst var der bare ingen blokeringer tilbage. Kun glæde og tilfredshed.

FANTASTISK siger jeg bare.

Dagen efter vågnede jeg til min indre messen, der bare kørte i et dejligt monotont tempo. Sat Nam Wha He Guru, Sat Nam Wha He Guru, Sat Nam Wha He Guru, Sat Nam Wha He Guru, Sat Nam Wha He Guru.

Og tænker man lidt over ordenes betydning, så bliver det hele bare lige en tand bedre.

“True is my identity, Great is the Guru, the divine teacher who brings us from darkness to light.”

Vigtig note til mig selv… Alt nyt behøver ikke være farligt. Det kunne nærmest være fedt.

Namasté, venner.

namaste

Har du haft nogle fede oplevelser du vil dele?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *