Utroskab del 2

Netop som man tror at man er 100% afklaret omkring dette emne, så kan der ske nogle ting, som gradbøjer denne holdning til utroskab.

Sidst sluttede jeg med at fortælle, at jeg havde stillet linierne klart op over for min bedste ven, at såfremt han indledte en affære med en gift kvinde, så var vi ikke venner mere, da jeg mente, at han tog et valg som efter min overbevisning var meget forkert.

Det kan godt være at han var single, og han ikke stod til ansvar overfor nogle, men når man ved, at den pågældende man møder er gift, så er det jo også et bevidst valg om, at modparten ikke er loyal overfor dennes partner, og at man på en måde er med til at behandle et andet menneske på en meget dårlig måde.

Jeg har i sådanne snakke hørt en del sige, jamen hvis det ikke er mig den person er utro med, så sker det bare med en anden – ikke en helt gangbar undskyldning hos mig, man burde måske åbne den andens persons øjne for, at der er en snak som bør tages med partneren derhjemme.

Men altså her stod min bedste ven med et valg – han slog til for på det tidspunkt, der ønskede han ikke noget fast forhold, så det var win win for ham – her var en hvor det var rent sex, for hun var jo gift i forvejen, så her kunne han ikke blive stillet overfor nogle forpligtigelser.

Han valgte ikke at sige noget til mig, og den eneste grund til jeg fik det af vide, var fordi nogle fælles venner talte over sig til en fest – Boys will be Boys – mandehørm i stor stil og snakken går, nogle syntes jo det er totalt cool og beundringsværdigt – da der var gået et godt stykke tid, så ville jeg ikke tage bolden op – i sær ikke fordi der var sket en ændring i forholdet hos den gifte part.

Parret havde været til par-terapi og i den forbindelse, der var de blevet foreslået, at den kvindelige part skulle have lov til at mødes med en elsker ca. en gang i kvartalet, og i den forbindelse da havde hun så givet udtryk for, at hun ønskede at indgå den aftale med min ven, så parret havde sammen mødtes med min ven, så manden kunne se ham, og de kunne drøfte vilkårene.

Lad mig blot være ærlig – det var ikke en snak som jeg ville ønske at deltage i, og ikke en situation, som jeg umiddelbart ville kunne sætte mig ind i – det skal da også lige nævnes at min ven syntes, at det havde været en ”smule” akavet.

Når man når hertil – så er det vel heller ikke længere utroskab – -den anden partner er nu bevidst om at der er en tredjepart et par gange om året – så er spørgsmålet bare om parterne kan holde følelserne ude af forholdet ?

I dette tilfælde der kunne det ikke – så dette måtte stoppe og nu kæmper den ene for at redde ægteskabet og den anden håber lidt det mislykkes – så er det fair og er det en god ide med disse små aftalte sidespring for at prøve at redde et forhold ?

Jeg skal ikke tage beslutningen for nogle, men i de tilfælde hvor jeg har kendskab til, at man har prøvet disse aftaler for at redde et forhold, der er det ikke lykkedes.

Så lige der blev min holdning til utroskab heller ikke rykket ved
Hvordan den blev rykket det kommer vi til eller er der overhovedet blevet rykket – har du et bud på det ?

utro 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *