Jeg kunne skrive bøger om, hvad du ikke forstår!

Kender du den der type, som spørger og spørger?
Lige meget hvad så er svaret aldrig nok.

Lidt lige som det 2 årige barn der konstant spørger: hvad er deeeet?
Og når barnet bliver lidt større, kommer den næste… hvorfor deeet?
Eller som i filmen Ronja Røverdatter hvor de små underjordiske trolde fra skoven konstant messer hvåffor, hvåffor, hvåffor.

Den fase har jeg lige som aldrig helt lagt på hylden. Jeg elsker at spørge; hvad er det, hvorfor gør den det, hvad betyder det, eller min yndlingssætning- det forstår jeg ikke. (den siger jeg som regel, når jeg skal bruge tiden til at tænke i, imens)
Min mormor, may she rest in peace, sagde mange gange til mig – der er så meget du ikke forstår, jeg er helt sikker på, at jeg kunne skrive bøger om alt det, du ikke forstår. spørgsmålstegn(Lagde du også her specielt mærke til, at hun brugte flertal… BØGER!!)

Hun havde fuldstændig ret. Bortset lige fra at det ikke blev en bog, men en blog, og at hun ikke skriver den, men det er mig.

I gymnasiets blå bog under mit meget ungdommelige billede, faktisk så ungdommeligt at jeg selv kan blive i tviv,l om det nu er mig, står noget a ala :” Christine forstod aldrig helt, hvad vi snakkede om, og det blev til mange sætninger af slagsen:” Hvad BETYDER det?” Til stor irritation for samtlige lærere men dælme også for min omgangskreds.

For forstår jeg ikke det bag, forstår jeg det slet ikke. Så simpelt er det.

Og skulle det ske, at læreren eller hvem der nu forklarer en ting, kommer i en situation med mig, så kan du roligt regne med, at jeg spørger om meningen med det, og gerne undervejs og helst fordi jeg bare elsker at afbryde… Detaljer er vigtige.

Så nemt er det. Er det så svært at forstå? Forstår du det altid?

One thought on “Jeg kunne skrive bøger om, hvad du ikke forstår!

  1. Lindheart

    Spørge-Chris 😉 Det er sundt at stille spørgsmål, det er en del af det at lære om livet – tænk bare på “ordsproget” – “Der findes ikke dumme spørgsmål” – og så igen det ved vi jo begge der gør – nogle ved bare ikke bedre 😉 Eller hvordan er det nu lige det er ?

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *