Utroskab del 3

Kender du det – du er til fest eller i byen, du møder nogle nye mennesker, snakken flyder, det er bare hyggeligt.

Man er taget af sted for at have det sjovt og uden nogle planer om, at man skal ud og finde en potentiel kæreste eller date – Måske har du oveni købet en kæreste/partner – egentlig er det måske en tøseaften eller en firmafest, hvor man pludselig sidder, og er faldet i dyb snak med en.

En som man måske ikke ser på med andre øjne end en god samtalepartner, en man griner med og måske en god dansepartner.

Pludselig kommer der nogle signaler – Det kan være et klap bagi, en hånd der lige bliver lagt på låret og ligger der lidt for længe – måske der kommer en lettere skjult bemærkning, om at den anden person godt kunne tænke sig at tingene udviklede sig, eller måske bliver der ligefrem sagt – Jeg vil have dig, vil du med hjem og sove.

Nogle gange kan de ting ske, uden at man har haft en større personlig snak om, hvor man er i ens privatliv, om der er en partner derhjemme, børn, job og mange af de mere dagligdags ting.

Spørgsmålet er jo så, om man skal starte den ”alvorlige” del af de spørgsmål, når de tegn kommer, eller om man bare skal lade sig rive med, og så nyde aftenen.

Hvis man selv er den trofaste type med en klar holdning til at utroskab er et ”no go”, så kan man nogle gange godt tro det bedste om folk, og så lade være med at tage disse spørgsmål, og bare lade tingene ske i et naturligt tempo – bare se hvad der sker – det er jo også mest naturligt hvis man ønsker at se om der er noget potentiale for et forhold.

Har du selv siddet i sådan en situation ? Hvad gjorde du ? Begyndte du at stille spørgsmål dybere ind til det, eller lod du dig rive med strømmen ?

Jeg har selv været i denne situation – mere om det i næste afsnit 😉
utroskab 3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *