Utroskab del 4

Det er fredag aften og jeg har lige fået løn…. Nej nej sådan skal det jo ikke starte – men årsagen til føljetonen får du nu.

Jeg var ude med nogle kollegaer, det skulle bare være en stille aften med hygge og forhåbentlig at bringe et lidt tættere bånd imellem os.

Der var god mad, massere af drikkevarer og ikke mindst god snak med massere af grin på kryds og tværs hen over bordene. Da det jo var firmatur – så var målet for mig helt klart – masser af netværk, godt humør og der måtte godt drikkes – dog ikke så meget så man ikke har kontrol over sig selv eller man bliver pinlig, det var jo firmatur (Men denne situation er jo en diskussion i sig selv) 🙂

Som aftenen skred frem så var der flere, som nærmede sig grænsen om man skulle hjem og sove på hotellet, eller man skulle videre i byen. Men der var ingen tvivl om at alle hyggede sig og bare ønskede at det skulle være en god aften.

Som aftenen er skredet frem er jeg faldet i snak med nogle, som jeg ikke har mødt før – der er blevet udvekslet vittigheder, talt om træning Fitness, løb & crossfit, hvor man kommer fra i landet, jobfunktionen og muligvis en masse anden small talk, men man når egentlig ikke ind omkring, hvilken status man har gift, single i forhold – dette er jo egentlig ikke vigtigt.
Lige på det tidspunkt der føltes det i hvert fald ikke vigtigt – snakken gik, ingen døde tidspunkter og der blev grinet en del.

Nu er vi så nået videre til at der skal danses, og en af dem som jeg har talt en del med denne aften viser sig at være glad for at danse – det er jo fantastisk, da jeg selv helst står mere på et dansegulv end sidder i baren, når jeg er ude 😉

utro 4Som den kloge læser du er, så har du nok regnet ud, at nu kommer den… Vi danser og snakker videre resten af aftenen – uden igen at komme nærmere ind på, om nogle af os har noget at stå til ansvar for derhjemme – jeg tænker slet ikke tanken – Heller ikke da han kysser mig godnat – det føltes bare naturligt.

Et kys, to kys….modtog klar besked om at det godt kunne blive til mere, men jeg havde heldigvis ikke fået så meget at drikke så hjernen helt var slået fra, så det blev pænt godnat – så man ligegyldigt hvad stadig kunne se hinanden i ansigtet, hvis vores veje skulle krydses igen senere.
Dagen efter vågnes op med god samvittighed, et lille smil omkring læben… hvad mon det var….

En sød lille hilsen og en ansøgning på facebook – jeg smiler og acceptere det nye venskab – går ind og kigger på profilen.

MANDEN er GIFT……

Jeg er helt ved siden af mig selv…glad for at der ikke skete mere… men sletter ham alligevel ikke – mens en lille tanke tager form….
Her står jeg, som hader utroskab, og så har jeg kysset med en gift mand…..

OMG I´m the other woman….

utro 4 nr. 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *