Verdens mest kedelige og pinlige forælder.

Uf, hvor jeg hader det.
Altså når børnene bliver præpubertære og frygtelig hormonelle. Sådan fra den ene dag til den anden.
I går elskede min 12 årige søn mig højt, ja proklamerede ligefrem at selvom han blev teenager, ville han ALDRIG opføre sig som en forfærdelig og sur teenager. Og i dag vågnede han så for at fortælle mig, hvor pinlig jeg er.
Mig pinlig. Ikke tale om.
Hvad bilder knægten sig ind.

Senere på dagen efter skole, kommer han tordnende ind ad døren og fnyser mig op i hovedet: ”har du virkelig ikke andet at lave end at bare sidde der? ”
Uden alt for meget oplæg til skænderi, spurgte jeg ham stille og roligt: ”Hvad tror du da, jeg laver når du er af sted?”
– Ja du sidder jo bare der foran computeren, og så støvsuger du. Og far går bare på arbejde.
Han var helt opgivende men udstrålede også en vis foragt for hele arrangementet.

opgivendeTag den, slam lige i smasken Chris. Du er hermed officielt ikke længere den gudsbenåede fantastiske mor, som din søn har haft sat på et pedistal de sidste tolv år af dit liv. Du er hermed degraderet til røvkedelig forælder.

Så simpelt fik knægten lige skitseret mit liv.
Hvilket jo ikke er i nærheden af sandt. Når jeg selv skal sige det.
Hmfr, siger jeg bare. Hvad knægten ikke ved om sin hjemmegående husmor er, at jeg faktisk ikke har siddet ned lige indtil 5 minutter før, han træder ind ad døren. Men jeg sidder jo bare der foran computeren og så har jeg støvsuget.
Og far er pisse pinlig for han cykler med cykelhjelm.

Hvad mon du laver, når du ikke laver noget ifølge dine børn?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *