To be or not to be The other woman

Der stod jeg med en invitation til at mødes, en invitation som jeg havde accepteret uden betænkeligheder, hvis altså at manden havde været single – men her burde jo slet ikke være kommet en invitation – Manden var gift.

Alene når jeg skriver dette, så tænker jeg sikkert som du gør – valget kan da ikke være så svært – Sig NEJ ! Men på en eller anden mærkelig måde så var det bare ikke så nemt – det var som om jeg var ved at blive forført og lokket ind i en verden, hvor jeg kunne få alle de gode ting, som fx søde beskeder, tid til mig selv i en travl periode uden dårlig samvittighed overfor en ny part i mit liv som jeg næsten ikke havde tid til og så kærtegn og sex når muligheden bød sig.

Det var ikke nemt, jeg bad om tid til at tænke over det hele og var åben omkring mine tanker omkring det hele og den lettere dårlige samvittighed fordi jeg var vidende om hans familie derhjemme.

Men det føles altid som om tiden går lidt hurtigere, når man skal tage de vigtige beslutninger, og dagen før han var i byen blev endda rykket en dag frem, så pludselig skulle der tages et valg.

Jeg sagde ja til at mødes, tænkte at jeg kunne være stærk nok til at mødes og afslutte denne relation – men jeg skal indrømme at mit indre var i oprør og at der var en del sommerfugle op til vores møde – Jeg overvejede også op til flere gange at aflyse mødet.

At jeg gik med det indre kaos indeni, det undgik da heller ikke min venindes radar, da vi skulle mødes og drikke kaffe og tøsesludre om, hvad der skete i livet.

Hun blev overrasket, havde ikke forestillet sig at jeg ville komme til at stå i det dilemma, og hun kunne sidde og lytte på at jeg remsede alle minusserne ved relationen op – men samtidig kunne hun også høre, at der var nogle andre følelser – de følelser som jeg ikke kunne sætte ord på, de ord som ville kunne forklare, hvorfor jeg overhovedet overvejede at mødes med Mr. X.

For når jeg fortalte om Mr.X, så var han ikke den type, som jeg normalt falder for – og lad os da bare være ærlig, det var heller ikke fordi han lignede en Mr. Grey, at jeg ikke kunne modstå ham – Der var bare et eller andet.

Min veninde vurderede hurtigt, at hvis vi kom til at mødes, så var det nok ikke kun kaffe og et brud – vi ville nok kysse og bryde den næste grænse – den grænse som vi hidtil havde været glad for ikke var brudt.

Hendes sidste ord var – Jamen det er jo ikke din skyld, du har ikke en at stå til ansvar for, og når han er her, så er situationen at hvis det ikke bliver med dig, så gør han det bare med en anden.

Spørgsmålet er om du kun gør det den ene gang – eller om du kan leve med at være ”The other woman”.

Med hendes ord i tankerne så tog jeg af sted til mødet – med tanken om at fornuften burde slå til, jeg var stærk og at jeg skulle holde fast i det –
Jeg var ikke interesseret i at blive ”The other woman”

good bad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *