To be or not to be The other woman – del 4

Det var som om jeg næsten havde slået al luft ud af ham – Da han kiggede på mig og sagde –
jamen jeg ønsker ikke at du skal være min elskerinde eller at dele dig med andre, MEN jeg kan godt følge dine tanker.
Jeg ønsker ikke at såre dig – men ved også det er en møgsituation, for jeg er forvirret, og jeg kan ikke love dig noget.
Jeg ved godt, at jeg har lovet, at give mit ægteskab en chance men jeg kan heller ikke ignorere de følelser, som jeg har for dig – de har virkelig ikke været der i rigtig mange år, og det vil da også være forkert at lukke ned for dem – Eller hvad mener du ?

Lad mig bare indrømme – det er sq ikke den fedeste snak at tage på en restaurant, hvor man sidder forholdsvist tæt med en del andre gæster – men nu var vi jo heldigvis et sted, hvor der ikke var nogle vi kendte – når det så er skrevet så ja havde der været nogle vi kendte, så havde snakken gået på business – men akavet stemning en ting som man set i bakspejlet jo burde have undgået helt fra starten af – jeg burde jo bare have holdt fast i min fornuft.

Men nu sad han der og kiggede på mig – sagde en masse mens han nussede min hånd eller mit lår.

Det var tydeligt at Mr. X var fortvivlet – totalt splittet – og det gjorde det jo ikke nemmere – efter jeg fortalte ham om mine overvejelser – Tog igen en af trådene op
• Ville jeg kunne slå følelserne fra, så der kun var tale om ren hygge og sex, når tiden passede os begge, også selvom jeg evt. fik en partner.

Kunne se tanken gjorde ham skidt tilpas – da jeg sagde, at jeg på et tidspunkt troede, at jeg kunne gøre det. Men da jeg så sluttede af med at sige, at det blot havde været en tanke og at jeg vidste, at det ville jeg aldrig ville kunne have et forhold til ham og samtidig starte et kæresteforhold, så røg lettelsen over hans ansigt.

Lettelsen var kort – for kort tid efter kom fornuften tilbage, og jeg kunne sige, at jeg ikke kunne være hans og vente – jeg syntes ikke, at jeg havde alderen til det – og følte mig nu klar til en kæreste – klar til ham som forhåbentlig skulle blive min sidste kæreste.

Vi stod nu også et sted, hvor vi vidste, at vi ville have svært ved at have fuld tillid til hinanden – ville vi kunne stole på hinanden uden problemer, når vi var startet med at være sammen, når vi vidste, han var utro ? Dette syntes vanskeligt især med et langdistanceforhold, hvor vi vidste der ville være dage, hvor vi skulle i byen eller ud og rejse Kunne vi opbygge tilliden.
Det mente vi lige på det tidspunkt, vi kunne – når vi havde fokus på det – og hvis vi var åbne og havde en god kommunikation og fælles spilleregler.

Er jeg den eneste som syntes, at det hele løb i ring, først nej så jo måske – det var bestemt ikke en nem samtale.

Vi blev færdig med at spise – gik tilbage mod hotellet og bilerne – i starten som de business folk vi startede med at være – men da vi var tæt på hotellet, tog han min hånd og som det mest naturlige i verden så flettede vores fingre sig sammen, og da han spurgte om vi skulle slutte med en kaffe, så var der da kun et svar….

Var det mon et fornuftigt svar 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *