Man ved, man er blevet 40 år når……

Du opdagede det ikke, før det var for sent…
Det kom snigende uden, du vidste det eller lagde mærke til det.
IMG_601339544238344Pludselig en dag var det der bare…

Alt det du i det ubevidste har noteret dig i baghovedet, og som bliver svunget frem lige i fjæset, bare fordi du blev 40 år…

– øjnene indstiller sig ikke lige så hurtigt fra at kigge på mobilen og over på fjernsynet. Det har undret dig en smule, men det er først, da du har haft fødselsdagen, at du opdager, at det faktisk er fordi, dit syn reelt er blevet dårligere. Læsebriller er nu vejen frem.

– du har et stykke tid, hevet grå, strittende hår ud ad hovedet og har tænkt, at det måtte da være en fejl, at de er dukket op nu. Det er jo kun gamle mennesker, der får grå hår.

– du tager dig selv i at læse dødsannoncer, for at opdage at der faktisk er mennesker på din alder, der står af. Og yngre.

– du undrer dig over, så mange “unge mødre” der efterhånden er i din by. Og du går først rigtig i panik, da du finder ud af, at de faktisk bare er 25 år, med lækker marcipanhud og resten af livet som forældre ligger foran dem…

– du begynder at tænke, nu er det ved at være for sent at få børn…

– eller når du møder en højgravid kvinde, du kender fra din unge lallefulde dage, og det går op for dig, at du synes, det er lidt for sent, at hun er gravid…for sådan en gammel sag, kan da ikke blive mor såååå sent i livet.

– du begynder at omtale dig selv som “dengang jeg var ung”.

– du kan slet ikke begribe, hvordan folk er kommet til at se ud, siden du så dem for tyve år siden. Dengang de var lækre og hotte, og idag er de skaldede og halvfede. Du forsøger at overbevise dig selv om, at det kun er de andre, der har forandret sig SÅ meget de sidste tyve år.

– du holder stædigt fast i din facebook profil (hvis du overhovedet har en sådan) og skal i hvert fald ikke have andet af alle de andre sociale medier. Hvad skal man dog bruge det til. Dine børn har for længe siden overhalet dig med snapchat, instagram, og facebook er bare så yt…

– du har behov for at sige lyde, når du rejser dig eller sætter dig i sofaen. Helst så alle i huset kan høre det.

– det knirker i skroget et eller andet sted, hver dag… Hvis du har en dag uden knirken, så er det nærmest en sensation.

– du bliver nødt til at google, hvad forkortelser som OMG og twerk er for noget. (Det er ikke længere in at sige NICE)

– du inviterer hellere vennerne på brunch eller en gang frokost, istedet for aftensmad – fordi du bliver simpelthen for træt.

– bare tanken om en tur på disko, gør dig nærmest søvnig…Ender du med at tage afsted, så bliver den ikke meget over kl. tolv før du giver op.

– når du ser en ung gut bag rattet på en bil, og tænker at han er da kun 16….

Fortæl mig gerne hvad du har lagt mærke til, bare fordi din alder er blevet lidt mere….

One thought on “Man ved, man er blevet 40 år når……

  1. Lindheart

    Hmmm… kan nu ikke nikke genkendende til alle de ting på trods af jeg også har rundet.

    Kunne aldrig drømme om at kigge dødsannoncerne igennem – hvis nogle jeg kender kommer på den liste så skal jeg nok få beskeden inden de står der 🙂

    Byture/middage kan stadig arrangeres – men indrømmet det er ikke fra torsdag til søndag som for et par årtier siden 🙂

    Hver sit årti sin charme – jeg vælger det positive fokus og ser frem til hvad dette har at byde på – og ønsker de samme positive ting for dig <3

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *